4. februar 2022

Salgskonsulent med stort engagement og fokus på erhvervsbiler søges

Trives du med alsidige opgaver, stor indflydelse og hurtige beslutningsprocesser? Så er HE Biler i Ringe det rigtige sted at fortsætte din salgskarriere i bilbranchen.

Hvis du samtidig tror på, at dem, der sætter sig de største mål, også er dem, som skaber de bedste resultater, uden at gå på kompromis med kvalitet og aftaler, så passer du godt ind i HE Bilers værdier.

Salgskonsulentens opgaver i denne nyoprettede stilling vil bl.a. være:

  • Opsøgende og vedligeholdende salg til erhvervskunder
  • Leasingaftaler
  • Udlejningsaftaler
  • Serviceaftaler
  • Køb og import af udenlandske biler
  • Salg af finansiering, forsikring, serviceaftaler og tilbehør

For at få succes i stillingen vil det ud over erfaring med ovennævnte være nødvendigt med følgende:

  • Flydende i dansk. Både skriftligt og mundtligt.
  • Engelsk i skrift og tale (skal kunne handle med udlandet)
  • Tysk i skrift og tale (skal kunne handle med udlandet)
  • Kommunikerende og udadvendt
  • Åben og ærlig
  • Forståelse for en lille organisations behov for fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver, der ikke er direkte relateret til salgsopgaver.

Med reference til HE Bilers ejer vil den nye salgskonsulent blive en vigtig del af en mindre organisation med fokus på vækst - skabt gennem gode kundeoplevelser og forankret i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse.

Hvis du er interesseret eller vil vide mere, så skal du kontakte Bo Sandberg fra S1 Management på bs@s1management.dk eller tlf. 61795330.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også