10. januar 2019

Ost og tapas på konfirmationsbordet

Skal konfirmationsbordet være både festligt af afslappet? Så er ost og tapas fra Klingenberg Ost i Odense og Middelfart et godt bud.

Mange konfirmander og unge mennesker elsker at maden er afslappet og lige til at hapse. Et lækkert stykke ost, et par skiver pølse og nogle oliven - selvfølgelig sammen med godt brød og en god olivenolie. Og det samme gør mange gæster, der hellere vil vælge selv blandt lækkerierne i stedet for at skulle trækkes gennem en langt, fastlagt menu.

Skal der ost og tapas på konfirmationsbordet, så er Klingenberg Ost i Middelfart og Odense det perfekte valg. Her tilbyder man nemlig et stort og lækkert udvalg af oste- og tapasanretninger, udvalgt med omhu og på baggrund af stor viden og et stort udvalg.

På anretningerne finder man bl.a. oste fra nogle af de kendte danske mejerier sammen med en masse udenlandske oste og lækkert charcuteri. Og har konfirmanden - eller forældrene - særlige ønsker, så er det bare at sige til.

“Man er selvfølgelig mere end velkommen til at komme med særlige ønsker til anretningerne - hvis du fx er mere til blåskimmel end hvidskimmel eller faste oste,” fortæller direktør og indehaver af Klingenberg Ost, Kasper Østergaard, der også ofte selv står bag disken i kædens to fynske butikker.

På tapasserveringerne er der både plads til klassiske smage, der måske behager bedstemor og nye tendenser, der kan glæde de unge og eventyrlystne, konfirmander såvel som gæster. Hos Klingenberg Ost, der i dag består af fire butikker rundt om i Danmark - herunder to på Fyn - trækker man nemlig på en mere end hundrede år gammel historie om at vælge de bedste produkter. For trods alderen ser man i høj grad også fremad.

“Vores serveringer har naturligt fokus på de mange spændende danske specialoste, som har set dagens lys gennem de seneste 5-10 år. Så det er ikke kun de klassiske oste, vi har på menuen. Og som sagt, så er det bare at sige til, hvad man kan lide - så finder vi det perfekte match til din konfirmand og alle gæsterne,” siger Kasper Østergaard.

www.klingenbergost.dk

 

Info: Klingenbergs butikker på Fyn

Middelfart: Østergade 14B, tlf 64 41 73 00, middelfart@klingenbergost.dk
Odense: Vestergade 97, tlf 66 12 20 35, odense@klingenbergost.dk

Læs mere om Klingenberg Ost og Delikatesser på BEST OF Fyn 

Info: Klingenberg Ost

Klingenberg Ost er en kæde af fire oste- og delikatessebutikker i gourmetklassen, der blandt andet sælger oste fra små danske gård- og mikromejerier. Klingenberg Ost har fungeret som ostebutik i Odense i mere end 100 år, men har de senere også åbnet butikker i Middelfart, Rødovre og senest i Magasin i København hvor også man finder en oste-tapasbar.

 

Info: Oste-kasser fra Klingenberg Ost

Kan du ikke få nok af ost, så kan du få dem tilsendt hver måned. Klingenberg Ost tilbyder nemlig også oste på abonnement. Hver måned sammensætter Klingenberg en ostesmagekasse, i en af de 3 valgte størrelser som bliver sendt direkte ud til kundens adresse senest kl. 7. fredag morgen, så der er ost til weekendens ostebord.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også